10 frø
For at opnå det bedste resultat anbefales det at forspire frøene indendørs i såjord. Da frøene er lysspirende, skal jorden fugtes før såning, og frøene trykkes let ned mod overfladen uden at dækkes helt.
Dæk såbakken med klar plastik med små lufthuller, eller luft jævnligt for at undgå skimmel. Efter spiring placeres planterne lyst og køligt. Når risikoen for frost er ovre, kan de udplantes efter en gradvis afhærdning.
Frøene kan også sås direkte udendørs i krukker eller et såbed på friland fra maj til september. Dæk dem med et tyndt lag perlite for optimal spiring.