Jomfru i det grønne ‘Miss Jekyll Light Blue’ er en fin, etårig sommerblomst med lette, lyseblå blomster svævende over det karakteristiske, fine løv. Planten bliver ca. 40–60 cm høj og giver et luftigt, romantisk udtryk i både bede og buketter.
Den blomstrer om sommeren og efterfølges af dekorative frøkapsler, som også er velegnede til tørring. Perfekt til skærehaven og naturlige binderier.
Trives bedst i fuld sol og veldrænet jord og er nem at dyrke fra frø – kan sås direkte på voksestedet for et smukt, naturligt udtryk.





