🎄 JEG ÅBNER DØRENE HJEMME HOS MIG 🎄
I år har jeg fået lyst til at gøre mit julekursus lidt anderledes…
Lørdag den 21. november inviterer jeg jer ind i private til en hyggelig eftermiddag med gran, grønt, naturmaterialer og masser af julestemning.
Vi bliver kun maks. 8 personer, så der bliver god tid til både hygge, kreativitet og til, at jeg kan hjælpe den enkelte.
Vi skal lave juledekorationer
Du bestemmer selv, om du vil lave en klassisk juledekoration til bordet, eller måske noget lidt mere enkelt og moderne.
Jeg finder masser af lækkert grønt, grene, kogler, naturmaterialer, bånd og pynt frem, og undervejs viser jeg forskellige teknikker og små florist tricks, som jeg selv bruger i mit arbejde.
Det vigtigste er, at du får mulighed for at sætte dit eget præg på din dekoration – den behøver bestemt ikke ligne naboens.
🕯️ Medbring selv dine lys, så du får præcis den farve, størrelse og stil, der passer til dit hjem og din jul.
Og mon ikke vi også når en lille ekstra juleting. ✨
Selvfølgelig skal der være noget varmt i koppen, lidt sødt og tid til at nyde en hyggelig eftermiddag, mens julen for alvor begynder at nærme sig.
Medbring gerne grensaks og kniv. Har du ikke værktøj, kan du selvfølgelig låne af mig.
Jeg glæder mig til at åbne dørene og invitere jer indenfor til en eftermiddag hjemme hos Frk. Aamann med godt håndværk, kreativitet og masser af julehygge
Billetten er den ordrebekræftelse du får på mail efter betaling

